Susanne og Søren har fået ny partner på Karlebo kro

Kære Kroforeningsmedlemmer

Det er os en glæde at kunne meddele, at vi har fået en partner på Karlebo Kro, Jimmy Salugaard,  som pr. 1/10 2019 bliver den nye direktør og daglige leder. Dette har vi gjort, for at sikre Karlebo Kro den bedst mulige fremtid og for at reducere vores egne arbejdstimer til normal fuldtid.

Al personale fortsætter på Karlebo Kro som hidtil – dette inkluderer Susanne som vil varetage samme opgaver som nu, dvs I vil møde hende i telefonen, på mailen og som tjener på kroen, og Søren vil varetage bygningerne samt holde menumøder, stå for vin indkøb o.lign. i samarbejde med Jimmy og vores køkkenchef Jesper.

Jimmy er uddannet kok og tjener samt økonomiuddannet. Hans 2 sønner er hhv udlært kok og i kokkelære, og begge kommer til at indgå i teamet.

Vi håber, I vil tage godt imod Jimmy og hans familie, som flytter ind i lejligheden i løbet af efteråret. Vi selv er flyttet i (endnu mere) landlige omgivelser ? 

Vi glæder os til at se jer alle igen til endnu flere gode arrangementer og fester på Karlebo Kro. 

M.v.h.

Partnerne
Jimmy Salugaard, Susanne og Søren Sparkov-Nielsen
Karlebo Kro
Tlf: 48 28 04 04